Yoga for mænd Event
Tidspunkt
15.01.2020 kl. 00.00 - 18.01.2020 kl. 24.00
Sted
Nordgårdsskolen eller Lynghøjskolen i sal eller ha
Beskrivelse

Yoga er også for mænd:

lørdage d. 11., 18. og 25. jan. kl. 9.30-10.45

Det kan være rigtig svært at komme i gang med yoga. Især når man ikke rigtig ved, hvad det er.

Lad os være ærlige, din første yoga-oplevelse kan være lidt skræmmende. Du vil egentlig gerne, men tanken om at føle sig som en out-sider i et lokale fyldt med top-smidige kvindelige balancekunstnere har indtil videre afholdt dig.

Og tanken om det brede udvalg af smertefulde, mærkelige og vanvittige stillinger, har givet dig indtryk af, at det er ikke noget for dig. Du er jo så stiv, at du ikke kan nå gulvet - heller ikke med bøjede ben. Men tro mig, det er det værd!

På dette mini kursus er I alle mænd, og måske nybegyndere. Formålet med kurset er en kort intro til yogaens verden, og alle de gode grunde der er til at dyrke yoga - også for mænd.

Jeg kan ikke lade være med lige at liste 9 gode grunde til at dyrke yoga som mand:

1. Yoga forbedrer dit generelle velbefindende.
2. Yoga gør din krop fleksibel og stærk.
3. Yoga hjælper dig til et eventuelt vægttab.
4. Yoga letter smerter og skader.
5. Yoga kan få dig til, at føle dig yngre.
6. Yoga lindrer stress.
7. Yoga hjælper med at forbedre din seksuelle ydeevne.
8. Yoga øger dine knoglers sundhed.
9. Yoga holder dig udfordret.


Svogerslev Gymnastikforening