(01) Mini Mix 2.-3. klasse (MIMI)
Tid/Sted:
Mandag kl. 16.00 - 17.30
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
31. Aug. 2026 - 31. Maj. 2027
Instruktører:
Line Preisler, Charlotte Andersen & Niels Vest
Hjælpeinstruktører:
Pil & Julia
Pris:
1.375 kr.
Kontakt:


Info

Mini mix er for dig, der går i 2. eller 3. klasse og elsker at bruge kroppen! Vi springer, danser, slår kolbøtter og leger en hel masse, mens vi lærer nye spring og bliver bedre til gymnastik.

Her er plads til alle — uanset om du er nybegynder eller lidt erfaren — bare du er klar på at have det sjovt og bruge en masse energi!

Tilmeld/Læs mere - (1)

(02) Young Mix 4.-7. klasse (YOM)
Tid/Sted:
Mandag kl. 17.30 - 19.25
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
31. Aug. 2026 - 31. Maj. 2027
Instruktører:
Line Preisler, Charlotte Andersen & Niels Vest
Pris:
1.475 kr.
Kontakt:


Info

Dette er et gymnastikhold for dig der går i 4-7 klasse, hvor vi kombinerer det bedste fra spring, rytme og leg. Vi går i dybden med både grundteknikker og sværere spring, men gør det på en måde, hvor alle kan være med &mdash uanset niveau.

Vores fokus ligger på at bruge kroppen alsidigt: Vi springer, danser, står på hænder og slår kolbøtter, mens vi gennem legen styrker både motorik, samarbejde og kropsbevidsthed.

Der er altid plads til et godt grin, en skør leg og et pusterum, selvom vi stræber efter at dygtiggøre os og prøve nye ting.

Så er du klar til at bruge energi, prøve dig frem og være en del af et hold, hvor fællesskab, spring, rytme og leg går hånd i hånd, er dette stedet for dig!



Tilmeld/Læs mere - (1)

(03) Yoga/Pilates Anti-Stress (YPAS)
Tid/Sted:
Mandag kl. 18.00 - 19.30
Nordgårdsskolen
Periode:
31. Aug. 2026 - 22. Jun. 2027
Instruktør:
Marianne Elisabeth
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info

Yoga antistress er udviklet gennem mange år. Alle på holdet har en relation til stress.

Jeg holder et trygt rum hvor vi lader stressen blive uden for døren. Her arbejder jeg med de 5 tibetanere, som vi går dybere og dybere ind i gennem året.

(I disse pop‑up tider) Så hvis du deltager få gange lærer du lidt, og kommer du hver gang bliver du meget klog på din krop.

Du vil opdage muskler som du slet ikke vidste du har, og du kommer til at bevæge din krop som du ikke troede du var i stand til.

Hver gang erfarer du de 5 tibetanere på en ny måde. Alt foregår nænsomt, og alligevel får du varmen. Vi afslutter med en meditation.

Du har behageligt tøj på og medbringer et tæppe til meditationen. Yogamåtte hvis du har, ellers kan du låne en.

Alt handler om at du mærker DIN krop og bevæger dig ud fra den. Du skal ikke gøre som læreren siger — du skal gøre som din krop siger, og så bevæger du dig i de 5 tibetanere som du slet ikke troede du kunne. Jeg anviser og guider.

Hvis du ikke ved hvad de 5 tibetanere er, så smut en tur på biblioteket og læs bogen af samme navn. Hvis du spørger onkel Google får du 1000 udgaver der ikke har noget med min undervisning at gøre — og bliver endnu mere stresset 😂

Spørg hellere en af dem som har været med på holdet i 10 år — de bor også i Svogerslev nær dig.

❤️ Velkommen
Glæder mig til at se dig

Kærlig hilsen
Marianne Elisabeth 🙏🏻❤️

Tilmeld/Læs mere - (1)

(04) SENIORMOTION for alle (SEN)
Tid/Sted:
Tirsdag kl. 16.00 - 17.15
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
1. Sep. 2026 - 30. Mar. 2027
Instruktører:
Birthe Brixtofte & Anette Mortensen
Pris:
1.025 kr.
Kontakt:


Info

Seniormotion for alle er bevægelse for både kvinder og mænd.

Vi arbejder kroppen igennem og får pulsen op, styrker musklerne og øger bevægeligheden bl.a. gennem brug af håndredskaber som elastikker, vægte, bolde og velkendte gymnastiske øvelser, som giver øget mentalt fokus og fysisk energi.

Til sidst i træningen er der afspænding og afslapning.

"Det stærkeste motiv for bevægelse er lysten"

Tilmeld/Læs mere - (1)

(05) Funktionel træning (FUT)
Tid/Sted:
Tirsdag kl. 17.15 - 18.30
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
1. Sep. 2026 - 25. Maj 2027
Instruktør:
Mette Malmberg Vest
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info

Funktionel træning er for dig som godt kan lide sved på panden, samtidig med at vi får et smil på læben.

Vi træner hele kroppen – alle muskelgrupper – til hver træning, både med og uden udstyr. Vi bruger alt fra kettlebells, TRX‑slynger og slides til en god gammeldags armbøjning på måtten.

Træningen er altid bygget op af en opvarmning, efterfulgt af styrke-, udholdenheds- og konditionstræning, som både kan foregå som cirkeltræning i par og alene, eller hvor vi alle udfører de samme øvelser samtidigt.

Til træningerne anbefales det at medbringe en drikkedunk, et lille håndklæde og indendørssko.

Jeg glæder mig til endnu en sæson og håber du kommer 😊

Tilmeld/Læs mere - (1)

(06) GYMNASTIK herrer (GYMh)
Tid/Sted:
Tirsdag kl. 18.45 - 19.45
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
1. Sep. 2025 - 30. Mar. 2027
Instruktører:
Kim Larsen & Morten Hansen
Pris:
1.025 kr.
Kontakt:


Info

Et hold for mænd i alle aldre, som vil røre sig og få lattermusklerne brugt grundigt.

Konditionstræning, styrke- og udholdenhedstræning og naturligvis boldspil.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(07) FLOORBALL 3-mands (HOCd)
Tid/Sted:
Tirsdag kl. 20.00 - 22.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
11. Aug. 2026 - 22. Jun. 2027
Instruktører:
Adam Wellendorph,
Jesper Risgaard & Johny Nisted
Pris:
1025 kr.
Kontakt:


Info

Prøv kræfter med Floorball, som er den hurtigst voksende holdsport i Danmark. Tempoet er højt, man får sved på panden, og samtidig har man det sjovt.

Floorball kan tilpasses spillernes ønsker og ambitioner. Det fungerer fint med blandede hold — både når det gælder alder, køn og niveau. Så alle, både mænd og kvinder, har mulighed for at deltage i spillet.

Er du klar til at give den gas med verdens bedste intervaltræning?

Tilmeld/Læs mere - (1)

(08) SGF Piger 3.-5. klasse (SGFP)
Tid/Sted:
Onsdag kl. 17.00 - 18.15
Lynghøjskolens hal
Periode:
2. Sep. 2026 - 14. Apr. 2027
Instruktører:
Anne Louise Pedersen,
Mette Pedersen & Sara Pedersen
Pris:
975 kr.
Kontakt:


Info

Holdet er for dig som gerne vil lave klassisk rytmegymnastik.

Vi skal lære flere serier, som vi vil vise til opvisningerne til foråret, som vi har øvet på i løbet af sæsonen. Til træningerne vil vi have fokus på grundgymnastik, gulvøvelser, spring over gulv mm. Vi skal også lege med håndredskaber i løbet af sæsonen — vi kommer til at øve med sjippetove, bolde mm.

Vi glæder os til en varieret træning med forskellige rytmesekvenser og spring over gulv.

Vi vil deltage i forårsopvisningen i Roskilde Hallerne og vores lokalopvisning i Svogerslev. Der vil blive en egenbetaling til opvisningstøjet.

Vi glæder os til at se jer.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(09) FREESTYLE 1.-3. klasse (FREL)
Tid/Sted:
Onsdag kl. 16.00 - 17.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
2. Sep. 2026 - 14. Apr. 2027
Instruktører:
Sandra
Hjælpeinstruktører:
Olivia & Cecilia
Pris:
975 kr.
Kontakt:
tilføjes senere


Info

Er du vild med at danse foran spejlet derhjemme? Så er dette holdet for dig!

Freestyle er et sjovt og energifyldt dansehold for børn i 1.–3. klasse, hvor vi danser i mange forskellige stilarter – fra funky moves til glidende bevægelser – og der er plads til alle, uanset om du har danset før eller ej.

Vi øver os på seje trin og små koreografier, og i løbet af sæsonen får vi mulighed for at vise, hvad vi kan, til både juleopvisningen, lokalopvisningen og den store opvisning i Roskilde.

Kom og vær med – vi lover smil, sved og masser af danseglæde!

Tilmeld/Læs mere - (1)

(10) FREESTYLE 4.-7. klasse (FRES)
Tid/Sted:
Onsdag kl. 17.00 - 18.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
2. Sep. 2026 - 14. Apr. 2027
Instruktører:
Sandra
Hjælpeinstruktører:
Olivia & Cecilia
Pris:
975 kr.
Kontakt:
- Tilføjes senere -


Info

Elsker du at skrue op for musikken og danse løs foran spejlet? Så er Freestyle‑holdet lige noget for dig!

Her danser vi løs i en masse forskellige stilarter – fra funky og energisk til blødt og rytmisk – og alle kan være med, uanset om du er nybegynder eller har danset før.

Vi fokuserer på glæden ved at bevæge sig til musik og arbejder med både teknik og fede koreografier. I løbet af sæsonen skal vi selvfølgelig også optræde – både til juleopvisning, lokalopvisning og den store opvisning i Roskilde.

Kom og vær med på et hold fyldt med energi, fællesskab og danseglæde!

Tilmeld/Læs mere - (1)

(11) PILATES / Core træning (PICO)
Tid/Sted:
Onsdag kl. 18.00 - 19.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
2. Sep. 2026 - 28. Apr. 2027
Instruktører:
Berit Eschricht
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info

Pilates er en træningsform, der fokuserer på styrke af kroppens core. Vi styrker ryg og mave og lægger vægt på kontrollerede bevægelser.

Vi træner fleksibilitet, kropsholdning og balance, stræk og smidighed. Undervisningen tager udgangspunkt i pilates‑elementerne, med fokus på vejrtrækning gennem hele timen.

Bemærk: Medbring egen måtte.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(12) HØVDINGEBOLD Kvinder (HØV)
Tid/Sted:
Onsdag & Søndag kl. 19.15 - 21.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
12. Aug. 2026 - 23. Jun. 2027
Instruktører:
Sine Ø. Jensen & Pernille Nymann
Pris:
1025 kr.
Kontakt:


Info

Tilmelder du dig dette hold, spiller vi to gange om ugen – vi kan simpelthen ikke la’ vær’.

Hvis du kun kan spille en af dagene, er det helt ok.

Måske har du set høvdingebold, da det var i TV. Det er et sjovt og hurtigt boldspil, der fremmer bevægelse, koordination og boldkontrol.

Holdet er for dig, der vil have sved på panden, god stemning og masser af grin.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(13) Spilopperne 3½-5 år (SPL)
Tid/Sted:
Torsdag kl. 16.15 - 17.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
10. Sep. 2025 - 15. Apr. 2026
Instruktører:
Line Eghave
Hjælpeinstruktører:
Eva, Snerle, Julia, Molly & Elliot
Pris:
975 kr.
Kontakt:


Info

På Spilopperne begynder vi at lave rigtig gymnastik – men stadig gennem leg.

Vi starter altid ud med opvarmning gennem rim og remser, danse, sanglege eller aktive lege. Efter at have fået varmen vil vi på redskabsbane lære forskellige begynderspring, som fx kolbøtter, stå på hænder, vejrmøller, spring i trampolin og spring på airtrack.

Vi har mulighed for at tilpasse springene til børnenes niveau i løbet af sæsonen, men starter ud fra samme udgangspunkt i starten af sæsonen.

Et vigtigt fokus for os på dette hold er tryghed og hygge, da dette er det første hold hvor man går til gymnastik uden sine forældre. Derfor starter sæsonen altid udenfor sammen med forældrene til et par rim og remser, og så går børnene med ind og laver gymnastik bagefter.

Bemærk: Holdet er uden mor og far.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(14) Spirrevipperne 0.-1. kl (SPVP)
Tid/Sted:
Torsdag kl. 17.00 - 18.15
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
10. Sep. 2026 - 15. Apr. 2027
Instruktører:
Line Eghave
Hjælpeinstruktører:
Eva, Snerle, Ida, Sisse & Silje
Pris:
975 kr.
Kontakt:


Info

Spirrevipperne (0.–1. klasse) bygger videre på grundspringene fra Spilopperne. Det betyder, at vi starter sæsonen med at øve kolbøtter, stå på hænder, lave vejrmøller og springe på airtrack — og alle kan være med.

I løbet af sæsonen finder vi også trampolinen frem og begynder at bruge den i redskabsbanen.

Igennem sæsonen vil holdet blive inddelt efter niveau, så vi kan udfordre børnene ud fra deres erfaringer med gymnastik. Træningerne er bygget op med opvarmning, som kan indeholde lege, stafetter eller grundtræning. Vi øver også dans i løbet af sæsonen, og der vil altid være spring på redskaberne.

Hver gang slutter vi af med nedkøling og udstrækning.

Bemærk: Holdet er uden forældre.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(15) Zumba®/Fitness (ZUFIT)
Tid/Sted:
Torsdag kl. 18.30 - 19.30
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
3. Sep. 2026 - 29. Apr. 2027
Instruktør:
Jane Wellendorph
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info

Zumba® fitness – en fest fra du kommer til du går!

Det er en sjov og spændende form for holdtræning, som giver en komplet kropstræning: dine ben kommer i bevægelse, hofterne svinger, og hele kroppen arbejder i rytme.

Zumba® fitness er en latinamerikansk inspireret dansebaseret fitnessform, hvor mennesker i alle aldre kan være med og bevæge sig til den smittende musik og de nemme dansetrin – samtidig med at man får glæde af de fysiske fordele ved træningen.

Det er en super effektiv motionsform, hvor du får pulsen op og humøret med. Uanset om du er begynder eller erfaren, får du glæde af de hjertebankende fordele ved denne højenergiske træning.

Det er nemt at lære, effektivt, og du forbrænder en masse kalorier, samtidig med at du forbedrer din kondition!

Som noget nyt i år kombinerer vi Zumba® Fitness med lidt styrketræning, hvor du får trænet hele kroppen igennem. Vi styrketræner, øger balancen og smidigheden – og selvfølgelig danser vi. Styrketræningen vil være med fokus på egen kropsvægt og enkelte redskaber, hvor vi laver styrketræningen som en danseserie.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(16) HERRER Hårdt! 35+ (HH)
Tid/Sted:
Torsdag kl. 20.00 - 22.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
3. Sep. 2026 - 10. Jun. 2027
Instruktører:
Niels, Jens Ole & Thomas
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info – Herrehårdt – Træning for mænd med power og grin

Er du mand i alderen 35–55 år og klar til at få pulsen op, sved på panden og samtidig have det sjovt? Så er Herrehårdt holdet for dig!

Hver torsdag aften mødes vi til to timers alsidig og effektiv træning, hvor vi kombinerer funktionel styrketræning med leg og boldspil. Vi arbejder med kettlebells, balanceøvelser og styrketræning, der udfordrer både kroppen og koordinationen.

Og så slutter vi ofte af med et sveddryppende spil hockey, volleyball, fodbold, høvdingebold eller stikbold – alt sammen i en god og uformel stemning.

Herrehårdt er for dig, der gerne vil holde formen ved lige, styrke kroppen og få et energiboost i fællesskab med andre seje mænd. Det kræver ingen forkundskaber – bare lysten til at være med og give den gas.

Kom og vær med – det bliver både sjovt og svedigt!

Niels, Jens Ole og Thomas

Tilmeld/Læs mere - (1)

(17) Hatha Yoga (HAYO)
Tid/Sted:
Torsdag kl. 17.30 - 19.00
Nordgårdsskolens gymnastiksal
Periode:
3. Sep. 2026 - 15. Apr. 2027
Instruktør:
Tina Nielsen
Pris:
1.225 kr.
Kontakt:


Info

Yoga‑timen, hvor vi arbejder med de klassiske yogastillinger udført i roligt tempo baseret på åndedrættet. Gennem åndedrættet forbinder vi krop og sind, og gennem de fysiske øvelser styrker vi musklerne og arbejder med at udspænde og strække både muskler, sener og øvrige væv i kroppen.

Timen vil være med til at øge din kropsbevidsthed, balance, koncentration og smidighed.

Vi afslutter med behagelig afspænding i savasana.

Medbring: egen måtte, tæppe og evt. puder.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(18) Bevægelse og Bobler 34+ (BEBO)
Tid/Sted:
Hver 3. Fredag kl. 19.00 - 20.30
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
11. Sep. 2026 - 9. Apr. 2027
Instruktører:
N/A
Holdledere:
Mette & Anja
Pris:
500 kr.
Kontakt:


Info

Har du lyst til at bevæge dig, arbejde med kroppen og give dig hen i rytmen – uden at det handler om perfektion? Så er Bevægelse og Bobler noget for dig!

Dette hold er for dig, der er 34 år eller ældre og har lyst til at lege med bevægelse, rytme og udtryk. Du behøver ikke have tidligere erfaring med gymnastik eller dans – det vigtigste er lysten til at prøve nyt, udforske og udvikle dig sammen med andre.

Vi arbejder med rytmisk gymnastik og dans, eksperimenterer med forskellige bevægelsesformer og skaber plads til både grin og fordybelse. Og ja, der vil være bobler (af alle slags) – både i stemningen og måske i glasset! Der lægges op til, at hver træning slutter med socialt samvær med selvbragte bobler.

Kom som du er – og vær med til at skabe et frirum fyldt med energi, glæde og bevægelse! Måske slutter vi sæsonen med en opvisning til vores egen lokalopvisning.

Vi træner hver 3. fredag på følgende datoer:

11. sep 2026
2. okt 2026
23. okt 2026
13. nov 2026
4. dec 2026
15. jan 2027
5. feb 2027
26. feb 2027
12. mar 2027
9. apr 2027

Tilmeld/Læs mere - (1)

(19) Tumletid (gå -2 år) (TUTI)
Tid/Sted:
Lørdag kl. 8.30 - 9.15
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
5. Sep. 2026 - 17. Apr. 2027
Instruktør:
Line Eghave
Pris:
975 kr.
Kontakt:


Info

Tumletid er et hold for børn i alderen 0–2 år (man skal kunne gå for at deltage).

Her er holdet for de allermindste. Er du begyndt at stå og måske også tage dine første skridt, så er du klar til hygge i Lynghøjsalen lørdag morgen.

Du skal have mindst én voksen med — det må også være bedsteforældre.

Vi starter altid med samling, hvor vi laver rim og remser, synger sange eller danser til en sang. Derefter kan det være, at vi ræser en tur på rullebræt, flyver afsted på tæpper eller triller en tur på et fantastisk køretøj.

Til slut får vi lov at tumle rundt på redskaberne sammen med de voksne.

Der er gode muligheder for at være sociale sammen — både for børn og voksne.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(20) Mini Ræs forældre/barn 2 (GYMb)
Tid/Sted:
Lørdag kl. 9.30 - 10.15
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
5. Sep. 2026 - 17. Apr. 2027
Instruktører:
Line Eghave
Hjælpeinstruktører:
Ronja
Pris:
1075 kr.
Kontakt:


Info

Mini Ræs er et forældre/barn‑hold for børn i alderen 2–4 år.

Er du klar til fuld fart over feltet, så er Mini Ræs lige noget for dig og dine forældre! Vi mødes lørdag formiddage og giver den gas.

Vi starter gerne ud med opvarmning i form af sanglege, danse eller at flyve afsted på tæpper. Når vi har fået varmen, samler alle de voksne en redskabsbane, som vi også skal give den gas på sammen.

Bemærk: De voksne er også deltagere på holdet, og derfor anbefales det at have tøj på, man kan røre sig i — både børn og voksne.

Tilmeld/Læs mere - (1)

(21)Familieidræt Leg&Bevægelse (FAIB)
Tid/Sted:
Søndag ulige uger kl. 10.00 - 11.00
Lynghøjskolens gymnastiksal
Periode:
13. Sep. 2026 - 02. Maj. 2027
Instruktør:
Laura Andersen
Pris:
750 kr.
Kontakt:


Info

Holdet er for familier med børn i alderen 3–7 år.

Dette hold er for jer, der har lyst til at være aktive sammen som familie. Vi arbejder med temaer som fx dyr, balloner og jul over 2–4 gange. Hver gang starter vi med en genkendelig leg og fortsætter med forskellige bevægelsesaktiviteter.

Tag tøj på I kan bevæge jer i — og glæd jer til smil på læben og sved på panden.


Tilmeld/Læs mere - (1)

(23) Passivt medlemsskab (PAME)

Støt Svogerslev Gymnastikforenings mange aktiviteter.

Tilmeld/Læs mere - (1)